Regulering af skarv
   17/03/2023 07:19:45
Regulering af skarv

Nu hvor vi er kommet ind i februar måned og jagtsæsonen er slut er der mange jægere der hænger geværet væk, og ser frem imod Bukkejagten i maj, eller august og september hvor vi igen må begynde jagten på ænder og gæs.

Men mange har stadig mulighed for at komme afsted med geværet, få noget frisk luft, og samtidig hjælpe naturen med at regulere nogen af de predatorer der er en stor belastning for både ynglende fugle, og gydende fisk. 

Det er meget vigtigt at få reguleret både krager og skarver, enhver bidrag til regulering af dem, giver virkelig naturen en hjælpende hånd, i denne artikel vil jeg fokusere på regulering af skarven.

Enhver regulering af skarv må kun udføres efter forudgående tilladelse fra naturstyrelsen, denne tilladelse kan let søges online på Virk.dk.

Reguleringstilladelse til skarv kan gives til følgende:

  • Erhvervsfiskere, Bierhvervsfiskere, og Fritidsfiskere med faststående fiskeredskaber.
  • Lokale foreninger af fiskere der vil beskytte sårbare fiskebestande.
  • Ejere og forpagtere af arealer der vil beskytte fiskebestande på eller omkring deres arealer. 

Det er dog et krav at man har jagttegn for at man kan få lov at regulere, så derfor har man vedtaget at de nævnte som kan søge regulering, kan alliere sig med en eller flere jægere, som kan/vil stå for reguleringen. Tilladelsen skal søges af en af de nævnte, men jægerne kan også få en fuldmagt til regulering fra en fisker eller jordejer, og med denne selv stå for at ansøge om regulering.

Før man søger tilladelse, skal det først forsøges at skræmme skarverne væk, først når dette har vist sig ikke at virke, så må man søge om lov til at regulere.

Der gives normalt tilladelse til regulering fra 1. august til 31 marts fra solopgang til solnedgang. (fra 1.september til 31 januar dog også 1,5 time inden solopgang, og 1,5 time efter solnedgang)

Der kan søges om reguleringstilladelse i fra 1. april til maj 31 maj, dog kun af hensyn til smolt!

Der må under regulering af skarv bruges kunstig skjul (herunder skydepram) og lokkefugle.

Hos Jagtkiosken har vi markedets største udvalg af skarv lokkefugle, der er blandt andet den flydende som kan købes i 2 forskellige varianter. 

Så er der også Skarven med fod, til at sætte enten på jorden, eller endnu bedre på en rusepæl, den fås både med og uden vinger, her anbefaler vi klart et par stykker med vinger, der er meget iøjnefaldende når de sættes på en rusepæl, og imiterer skarver der sidder og tørrer vingerne.

Så er der ikke så meget at betænke sig på, det er blot at komme i gang, tag fat på en af de lokale fiskere eller jordejere, og tilbyd din hjælp med regulering, til gavn for jer begge, og ikke mindst naturen og vores pressede fiskebestande.

Comments

Log in or register to post comments